Når du i forvejen er en tur i Spanien, så er det oplagt at snuppe en dagstur til det spændende Gibraltar. Her venter dig nogle helt unikke oplevelser, så hvorfor ikke tage dem med, når du alligevel er i nærheden?
Selv om Gibraltar er landfast med Spanien, så er det på mange måder helt anderledes. Det er absolut en dagstur værd at besøge det særlige område. Det er ikke så stort, til gengæld er det fuld af oplevelser.
Har du lyst til en tur til Spanien, så rejs med Corendon, og det vil nemt kunne arrangeres, at dit ophold kommer til at indbefatte en tur til Gibraltar.
Hvad er det særlige ved Gibraltar?
Gibraltar ligger helt nede i den sydligste spids af Spanien. Det vil sige, at det ligger helt ud til Atlanterhavet ved Gibraltarstrædet. På den anden side af Strædet ligger Marokko.
Gibraltars areal udgør blot 7 km2, og dets kystlinje måler 12 km. Selv om arealet er beskedent, så trækker området hvert år mange turister til. Klippen ved Gibraltars kyst er det sydvestligste punkt i Europa.
Noget af det mest specielle ved Gibraltar er, at det ikke er en del af Spanien, men hører til Storbritannien og er underlagt britisk styre. Det betyder blandt andet, at det officielle sprog i området er engelsk, og at valutaen hedder Gibraltar Pund (GIP).
Befolkningstætheden i Gibraltar er ret høj. Der bor omtrent 30.000 indbyggere på de få km2. Derfor er der altid masser af liv overalt.
Hvad kan du opleve på din tur til Gibraltar?
Der venter dig mange herlige oplevelser, når du besøger Gibraltar. Her er et behageligt middelhavsklima, hvilket betyder, at vejret stort set altid er mildt. Gennemsnitstemperaturen er om sommeren ca. 28° C. Om vinteren ligger den på ca. 14° C.
Du kan for eksempel opleve abearten, Berberaber, som lever her som den eneste vildtlevende koloni i Europa. Aberne er vant til mange turister, og de vil gerne i kontakt med dem.
Hvad maden angår, vil du kunne få serveret retter, der er inspireret af både engelske, spanske og marokkanske traditioner. I det hele taget er der overalt et herligt mix af kultur og historie.
Kystlinjen med de seks dejlige badestrande inviterer til at dase i solen og bade i havet. Der er også gode dykkemuligheder. Og der er gode chancer for, at du kan se delfiner i Gibraltarstrædet.
Da Gibraltar er et toldfrit område, så er der også mange gode shoppemuligheder.
Har du lyst til at opleve alt dette? Så book en tur til Spanien, og tag en dagstur til Gibraltar.